Ja jeg ved det godt. Jeg er afhængig af at have internet, sådan er det bare. Jeg er ligesom en stiknarkoman – jeg vil have mine daglige fix, og hvis jeg ikke får dem, bliver jeg en ubehagelig og skræmmende person!

Motorolas svigt

Vi er blevet svigtet af en ven. Det er hårdt, det er modbydeligt, det efterlader ar på sjælen. Når en ven vender dig ryggen, nægter at tale til dig, flytter uden at give dig besked, så gør det ondt i lang tid efter.

I går svigtede min ven Motorola mig. Det lyder måske overdrevet at en nabos internetforbindelse kan føles som en ven, men det gjorde den altså. Når jeg browsede min liste over tilgængeige trådløse intenet og så Motorola, blev jeg varm indeni. Med et lille smil trykkede jeg på ham, og blev forbundet til hele den store, vide verden, og hvor mange venner kan give dig det?

I går var en sorgens dag. Jeg kiggede på min liste og kunne ikke se Motorola. Jeg ved godt at vi ikke har været venner så længe, men alligevel, vi har været uadskillelige, BFF, hjertevenner. Nu er jeg efterladt, droppet og forladt. Det er svært at skrive dette indlæg, det er stadig så tæt på, men jeg gør det for at arbejde mig ud af sorgen.

Da jeg ikke længere kunne kontakte Motorola, fandt jeg ud af at det kunne Bjørn heller ikke, og der vidste jeg der var noget galt. Jeg fandt et andet netværk, House of Wafles and Chicken’s net, og jeg gættede hurtigt deres kode, men der var bare ingen kemi imellem os. Jeg mener, kontakten holdt ikke engang til at tjekke en mail.

Så der var jeg, min ven var revet væk fra mig (det ved jeg, for Motorola ville aldrig forsvinde uden i det mindste at lægge en besked eller en forklaring. Jeg vil ikke tro på det!) Og hvad gør man når man er blevet dumpet? Man går på jagt efter en rebound. Vores rebound fandt vi i den nærmeste ComCast-butik. Her fik vi vores helt egen købe-ven for 33 dollars om måneden, med lovning på en varm forbindelse og services der altid er til rådighed. Men man kan ikke købe venner.

Nu skriver jeg dette indlæg, og poster det om lidt gennem min nye købeven. Det fungerer, selvom vi engang imellem må resette forbindelsen, fordi vi kommer forkert ind på hinanden. Sådan er det vel med nye venner.

Men jeg må sige – det er ikke det samme. Motorola, jeg savner dig! Hvorfor forsvandt du? Har jeg sagt noget forkert? Hvis du læser det her, så send mig en mail, bare en lille en, og giv mig en forklaring. Jeg har brug for at høre du er okay! Comcast er ikke det samme som dig, han er bare en erstatning, du er noget helt specielt. Kom tilbage til mig, jeg elsker kun dig! <3

(Og hvis du efter dette indlæg har en stærk følelse af, at jeg har et problem, eller er mentalt forstyrret, så er det kun fordi du ikke forstår, hvordan vi havde det sammen. Det kan ikke beskrives eller forstås, med mindre man selv har oplevet det!)

4 kommentarer

  1. Puha ja .. du må have det hård. Tænkt på dem der sidder på en lampe dag og nat og kun bliver taget ned når webcamet bliver tændt!

    Og som nogen ønsker at bortgive!!!11etet

  2. Mig og Bente synes også det er for dårligt!

  3. Poul skulle der stå

    • Charlotte
    • Posted september 9, 2008 at 10:52 am
    • Permalink

    Morsomt (og tragisk) indlæg :)


Skriv en kommentar

*
*